En 86-årig kvinde fra Randers blev tirsdag narret af svindlere, der udgav sig for at være fra både banken og politiet.
Efter et opkald fra en falsk politimand afleverede kvinden sine kreditkort og smykker til en mand, der dukkede op ved hendes hjem.
Kort efter blev der hævet penge fra kortet.
Østjyllands Politi efterforsker sagen og advarer igen mod denne type bedrageri.