Advokatfirmaet Elmann er næsten ved at være færdig med sin undersøgelse i Nordic Waste sagen, men afventer høringssvar fra de involverede parter.
Derfor har Elmann søgt og fået Randers Byråds godkendelse af, at firmaet først skal aflevere sin rapport i slutningen af august.
Det skyldes, at de parter, der skal afgive høringssvar i sagen, ikke kan nå det indenfor den oprindelige frist og derfor har bedt om en længere frist, der nu går til den 13. august.
På baggrund af undersøgelsens foreløbige konklusioner og den efterfølgende betydning heraf for Randers Kommune, så er det Elmanns vurdering, at det vil skade undersøgelsens konklusioner og dermed Randers Kommunes efterfølgende handlemuligheder, hvis ikke høringsfristen forlænges.