Vestre Landsret har stadfæstet Retten i Randers’ forvaringsdom over en 41-årig tidligere pædagogmedhjælper fra Aarhus, der blev fundet skyldig i 91 forbrydelser begået mod over 30 børn i både Danmark, Australien og USA.
Det skriver Ritzau.
Pædagogmedhjælperen udgav sig på sociale medier som Telegram, Snapchat og TikTok for at være en jævnaldrende dreng eller pige.
Han lokkede flere af børnene til at sende billeder og film, hvor de poserede helt eller delvist afklædt, og i nogle tilfælde udførte de også seksuelle handlinger foran kameraet. Materialet blev delt i pædofile netværk på internettet.