Østjyllands Politi modtager hver uge nye anmeldelser i sager, hvor folk er blevet bedraget af falske bankbude.
I løbet af det seneste døgns tid har politiet dog også fået anmeldelser om sager, hvor det er lykkedes opmærksomme borgere at få afvist de falske bankbude.
Det er sket i henholdsvis Randers og Ebeltoft, oplyser politiet.
Her blev mænd på 77 og 79 år forsøgt svindlet.
Den 77-årige fik selv kontaktet politiet, mens en bekendt til den 79-årige fik stoppet svindelnummeret.