Selvom stuegang er den mest hyppige procedure på medicinske afdelinger, er det ikke beskrevet i den lægelige videreuddannelse, hvordan den bedst gribes an.
Derfor har læge Lene Holst Andersen udviklet et støtteværktøj til læger, der beskriver den gode stuegang med ældre patienter med skrøbelighed.
Værktøjet med 16 punkter er lavet som en del af hendes ph.d.-projekt på Regionshospitalet Randers og Aarhus Universitet.
Det beskriver, hvordan læger kan forberede sig på og afvikle stuegang.
Blandt andet hvordan lægen afklarer patientens ønske i forhold til inddragelse i egen behandling, og hvordan lægen skaber en god relation til patienten.