To thailandske kvinder i retten

Østjyllands Politi har i dag fremstillet en 46-årig kvinde fra Thailand i grundlovsforhør ved Retten i Randers. Hun er sigtet for at overtræde sit indrejseforbud.

Kvinden blev anholdt i forbindelse med en bordelkontrol i Randers C tirsdag formiddag, hvor hun også blev sigtet for ulovligt ophold og ulovligt arbejde.

En 35-årig kvinde fra Thailand blev ligeledes anholdt i forbindelse med bordelkontrollen og sigtet for ulovligt ophold.

Begge kvindernes sag er blevet forelagt Center for Menneskehandel, som har vurderet, at de ikke har været handlet.