44-årig mand fremstilles i grundlovsforhør i Randers

En 44-årig mand er i dag blevet fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Randers.

Han er sigtet for 12 tilfælde af særligt groft bedrageri og et tilfælde af identitetsmisbrug.

Manden blev anholdt tirsdag formiddag på Djursland efter politiets efterforskning af en række anmeldelser om bedrageri over en længere periode.

Det oplyser Østjyllands Politi.