Der er opstået politisk strid i Randers efter et aflyst udvalgsmøde.
Socialdemokratiet kræver nu svar fra udvalgsformand Erik Bo Andersen.
Et ekstraordinært møde var planlagt til den 25. september, men blev aflyst, fordi formanden erklærede indkaldelsen ulovlig. Men blot tre dage tidligere havde han diskuteret med de øvrige medlemmer, om mødet skulle holdes fysisk eller virtuelt.
Socialdemokratiet mener, at de to udmeldinger ikke hænger sammen. Partiet vil også vide, hvorfor formanden efterfølgende har beskyldt forvaltningen for at have underløbet ham.
Sagen behandles i Sundheds- idræts- og kulturudvalget i dag.