Kvinde fremstilles i grundlovsforhør for butikstyverier

En 37-årig kvinde bliver fredag formiddag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Randers.

Hun blev anholdt torsdag aften efter et butikstyveri på Marsvej i Randers.

Men ifølge Østjyllands Politi stopper sagen ikke der.

Kvinden er nemlig også sigtet for omkring 25 andre butikstyverier, der skal være begået i løbet af året i både Aarhus og Randers.