Tusindvis inviteres til uddannelsesaften i Randers

Hvad skal der ske efter folkeskolen?

Det kan unge og deres forældre blive klogere på, når Arena Randers onsdag den 4. november slår dørene op til en stor uddannelsesaften.

Sidste år deltog mere end 3.000, og i år samles de lokale ungdomsuddannelser igen under ét tag.

Her kan eleverne møde studievejledere, stille spørgsmål og høre om både gymnasiale og erhvervsrettede uddannelser.

Arrangementet er obligatorisk for kommunens 8. klasser, men elever i 9. og 10. klasse er også velkomne.

Der er åbent fra klokken 15 til 20.30.