Fredag var elever fra Oust Mølle Skole med til at forbedre vilkårene for havørreden.
Skoleeleverne var med til at udlægge 10 tons gydegrus til ørredæg i Svejstrup Bæk.
Og i går var frivillige i Doktorparken med til at placere godt 20 tons skjulesten til gavn for ørreden.
Indsatsen er en del af det tværkommunale projekt ”Havørreden tilbage til Gudenåen”, som Viborg, Favrskov og Randers Kommuner står bag sammen med lystfiskere og DTU Aqua for at vende et fald i ynglebestanden på 80 procent.
Indsatsen skal give havørrederne bedre betingelser for at gyde og vokse op og forventes at kunne måles om til tre år.