Randers og Omegns Husflidsforening byder velkommen til den årlige efterårsudstilling lørdag den 31. oktober klokken 10.00-14.00 i hele Helligåndshuset.
Her kan man opleve en mangfoldig udstilling med over 25 udstillere, der viser deres kreative værker. Blandt andet kan man se træarbejde/trædrejning, knivfremstilling, smykker, keramik, kreating, malerier og meget mere. Der er også mulighed for at købe nogle af værkerne.
Randers og Omegns Husflidsforening har omkring 200 medlemmer, og der er fokus på fællesskab om aktiviteterne og socialt samvær. Der er ingen undervisere, men medlemmer med års erfaring, og man hjælper hinanden på aktivitetsholdene.