Hør om hippier og husmødre på Museum Østjylland

Dyk ned i både hippiernes og husmødrenes livsformer i foredraget, der sætter de to meget forskellige grupper op mod hinanden. Foto: Martin Schultz

Husmødre under besættelsen udfordret af årelang fødevaremangel og 1970’ernes fredselskende hippier med hang til kollektiver og biodynamiske grøntsager.
To befolkningsgrupper, som ikke umiddelbart havde meget til fælles. Og så alligevel!

Oplev på Museum Østjylland et inspirerende foredrag om åbenlyse forskelle og overraskende ligheder mellem de to befolkningsgrupper, og hør fortællinger om selvforsyning, bæredygtighed og fællesskabsideologier.

Historikerne Lea Glerup Møller og Inger Lyngdrup Nørgård fortæller i foredraget om, hvordan kogt, stinkende køkkenaffald blev brugt som grisefoder i knaphedstiden under besættelsen. Hør også om hippier, der indkøbte masser af brugt velour fra udlandet for at sy farverigt og flamboyant tøj.

Foredraget “Hippier i 1970’erne og husmødre under besættelsen” kan man høre torsdag den 22. oktober klokken 18.30 på Museum Østjylland, Kulturhuset i Randers.
Billetter kan købes på museumoj.dk