Brandfolk fra Beredskab & Sikkerhed rykkede i går aftes ud til en melding om brand på plejecenteret Terneparken på Ternevej i Asferg nordvest for Randers.
Her var der opstået ild på en stue på plejecentret.
Ifølge Beredskab & Sikkerhed var der blandt andet gået ild i noget tøj. Det er dog uvist, hvordan og hvor ilden er opstået, skriver TV2 Østjylland.
Der var tale om en mindre brand, som dog skabte en del røgudvikling.
En beboer måtte reddes ud af en stue på plejecentret – og blev tilset i en ambulance.