26 procent af 9.-klasseseleverne i Randers Kommune har prøvet eller bruger e-cigaretter, puffbars eller vapes, men interessen for produkterne opstår endnu tidligere.
Det er bekymrende, og derfor sender Randers Kommune nu en opfordring på Aula til alle forældre med et barn i 12-17 års-alderen.
Randers Kommune arbejder for, at børn og unge kan færdes i miljøer, hvor røg og nikotin ikke er en naturlig del af hverdagen. Det gør kommunen bl.a. ved at skabe nikotinfrie udearealer, samarbejde med skoler, foreninger og andre lokale aktører og ved at oplyse børn, unge og forældre om nikotinprodukter og skaderne ved brug af dem.