Randers Kommune får en supplerende whistleblowerordning om personaleforhold.
Det skriver borgmester Rosa Lykke Yde i et Facebook-opslag.
Ordningen skal give ansatte en ekstra mulighed for at sige fra, hvis de oplever chikane, alvorlig uhensigtsmæssig adfærd eller problemer med arbejdsmiljøet, som ikke bliver håndteret.
Henvendelserne går gennem Borgerrådgiveren og behandles fortroligt.
Ifølge borgmesteren handler det ikke om mistænkeliggørelse, men om en ekstra sikkerhedsventil.
Ordningen er en del af budgetaftalen.