Randers Kammerorkester giver koncert i Sct. Mortens Kirke

Solisten er den britiske tenor Michael Bracegirdle

Randers Kammerorkester sætter to meget forskellige værker af den tjekkiske komponist Dvořák på programmet til en koncert i Sct. Mortens Kirke: En medrivende og underholdende serenade – og et stort værk for sanger og orkester.

Solisten er den britiske tenor Michael Bracegirdle. Han er ikke bare en fremragende sanger; han har også en helt unik baggrund for at synge Dvořák: Han er nemlig vinder af Emmy Destinn Award for Young Singers, en konkurrence for tjekkisk musik.

Randers Kammerorkester spiller også Dvořáks serenade for blæsere og strygere. Det er musik, der er fyldt til randen med Dvořáks kærlighed til sit elskede fædreland og dets musik.

Koncerten kan man høre onsdag den 30. september klokken 19.30 i Sct. Mortens Kirke.