Randers bliver fyldt med dansk musik fra 23. oktober til 1. november, når byen deltager i den årlige Spil Dansk-uge.
Der bliver blandt andet koncerter, fællessang og aktiviteter for børn, unge og voksne.
Musikken kommer også ud på skoler, ældrecentre og andre fællesskaber. På programmet er blandt andre Shu-bi-dua 2.0, Randers Musikskoles kor og forskellige lokale musikaktører.
Nogle arrangementer er gratis, mens andre kræver billet.
I år fylder Spil Dansk 25 år.