I weekenden blev den nye Vilstrup Skov ved Randers officielt indviet.
Omkring 500 egetræer blev plantet af de fremmødte som start på en ny fredskov på 215 hektar – et område på størrelse med mere end 100 Randers Storcentre.
Skoven er etableret af Randers Kommune, Naturstyrelsen og Verdo Vand.
Den skal blandt andet beskytte drikkevandet, styrke biodiversiteten og give borgerne nye muligheder for naturoplevelser tæt på byen.
Vilstrup Skov er et af de første statslige skovrejsningsprojekter under Grøn Trepart.