Flere ældre får hjælp af medicinrobotter

Flere ældre i Randers Kommune kan snart få hjælp af en medicinrobot.

Efter gode erfaringer på Borupvænget bliver teknologien til efteråret rullet ud i alle kommunens distrikter.

Robotten minder borgeren om at tage sin medicin og giver plejepersonalet besked, hvis det ikke sker.

Det kan give mere frihed og selvstændighed i hverdagen og samtidig frigive tid til andre plejeopgaver.

Det er plejepersonalet, der vurderer, om en borger er egnet til at bruge medicinrobotten, som sættes op i hjemmet.