Det går den forkerte vej med afgangsresultater for elever i 9. klasse i Randers.
Det fremgår af resultaterne af afgangsprøverne for 9. klasse, som Undervisningsministeriet netop har offentliggjort .
Karaktergennemsnittet i de bundne prøver er faldet fra 6,9 til 6,6. Og så går færre elever til alle obligatoriske prøver.
Formand for Børn- og Skoleudvalget i Randers, Kasper Fuhr Christensen, kalder udviklingen alvorlig og bekymrende.
Nu skal resultaterne analyseres, og kommunen vil drøfte vejen frem med både skoler, lærere, forældre og elever.