To udenlandske mænd er i dag blevet fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Randers.
De er sigtet for at have udført ulovligt arbejde i landet.
Mændene på 28 og 34 år blev anholdt tirsdag formiddag på en adresse i Hammel, hvor de var i færd med at udføre renoveringsarbejde på en bygning.
De to mænd – der begge er syriske statsborgere – har ikke opholds- eller arbejdstilladelse i landet, oplyser politiet.