Regionshospitalet Randers får fra 1. januar ansvaret for 112 nye sundheds- og omsorgspladser fordelt på otte adresser i Kronjylland og på Djursland.
Pladserne skal tilbyde behandling, pleje og genoptræning til borgere, der ikke behøver indlæggelse, men heller ikke kan klare sig hjemme.
Hospitalet overtager samtidig omkring 170 medarbejdere fra kommunerne.
Fire af de nye adresser ligger i Randers Kommune, mens de øvrige placeres i Norddjurs, Favrskov og Syddjurs.