Budgetforhandlingerne i Randers Kommune er i gang. Endnu en gang er økonomien presset, og endnu en gang kommer diskussionen naturligt til at handle om, hvor der kan spares.
Men vi er nødt til også at stille et andet spørgsmål:
Har Randers ganske enkelt for lave indtægter i forhold til de udgifter, vi som kommune skal finansiere?
Jeg mener, svaret er ja.
En stor del af kommunens udgifter kan vi ikke bare vælge fra. Vi skal have skoler, daginstitutioner, ældrepleje, handicapområdet, socialområdet og en lang række andre kommunale tilbud til at fungere.
Selvfølgelig skal vi hele tiden se kritisk på, hvordan pengene bruges. Dårlig drift bliver ikke bedre af flere penge, og enhver kommune har pligt til at drive så effektivt som muligt.
Men der kommer et tidspunkt, hvor man ikke længere kan spare sig til en sund økonomi.
Der skal også flere indtægter til.
Derfor bør vækst ikke betragtes som et lidt luftigt politisk ønske, vi kan beskæftige os med, når økonomien engang bliver bedre.
Vækst er en del af løsningen på økonomien.
Randers skal langt mere aktivt arbejde for at tiltrække virksomheder, arbejdspladser og nye borgere. Flere mennesker i beskæftigelse og flere virksomheder skaber et større økonomisk fundament under kommunen og dermed også bedre muligheder for at finansiere vores velfærd.
Det kommer ikke af sig selv.
Vi skal være langt skarpere på, hvilke virksomheder Randers har særlige forudsætninger for at tiltrække. Vores geografiske placering, motorvejen, jernbanen, havnen og vores eksisterende erhvervsliv giver os nogle muligheder, andre kommuner ikke nødvendigvis har.
Logistik, lager og distribution, fødevareproduktion og -forædling, maritime virksomheder og andre erhverv, hvor vores placering giver mening, bør være områder, vi målrettet går efter.
Det kræver ikke, at kommunen skal lege virksomhedsejer.
Det kræver, at vi opfører os som en kommune, der gerne vil have virksomhederne hertil.
Når en virksomhed overvejer Randers, skal den møde en kommune, der reagerer hurtigt, hjælper med at finde muligheder og får de relevante mennesker omkring bordet. Erhvervsservice, planlægning, byggesagsbehandling og politiske beslutninger skal spille sammen.
Vi skal også være langt mere opsøgende.
Hvis vi ved, hvilke typer virksomheder vi ønsker, hvorfor så vente på, at de tilfældigvis ringer til os?
Find dem. Kontakt dem, brug vores lokale erhvervs mæglere. Fortæl dem, hvad Randers kan tilbyde.
Samme tankegang gælder nye borgere.
Folk vælger ikke kun bolig efter kvadratmeterpris. De vælger også efter arbejdspladser, skoler, kultur, fritidsliv, natur, en levende midtby og oplevelsen af en kommune i udvikling.
Derfor hænger erhvervspolitik, bosætning og udviklingen af Randers sammen.
Vi skal også fortsat arbejde for at få flere statslige arbejdspladser, uddannelser og investeringer placeret i vores kommune. Randers er Danmarks syvende største by, og vi skal tillade os at stille større krav til vores andel af den udvikling, der sker nationalt.
Det hele handler grundlæggende om én ting:
Randers skal have flere mennesker og virksomheder, der bidrager til kommunens økonomiske fundament.
Det løser ikke næste års budgetproblemer fra den ene dag til den anden. Vækstpolitik kræver tålmodighed og vedholdenhed.
Men hvis vi ikke begynder, kommer vi til at sidde med den samme diskussion år efter år:
Hvad skal vi spare på denne gang?
Den spiral skal vi ud af.
Vi skal fortsat bruge pengene ansvarligt. Men ansvarlig økonomisk politik handler ikke kun om at holde igen på udgifterne.
Det handler også om at skabe de indtægter, der skal betale for den kommune, vi gerne vil have
Af Per Bilici Sørensen