Udsolgt i Randers til AGF-kampen mod Benfica

Der er udsolgt på stadion i Randers i aften, når AGF skal forsøge at levere overraskelsen og kvalificere sig til gruppespillet i Europa League.

Men det ser på forhånd svært ud.

AGF tabte det første møde i Lissabon til det portugisiske storhold Benfica med 1-3.

Så det kræver et comeback af de helt store for at gå videre.

Kampen i Randers begynder klokken 20.