Sundhedskort åbner Flodbyen

Foto: Flodbyen Randers P/S

Det er nu blevet lettere at besøge udstillingen om Flodbyen Randers på havnen.

Besøgende kan fremover selv låse sig ind ved at scanne deres sundhedskort, enten fysisk eller på mobilen.

Udstillingen giver indblik i planerne for den store byudvikling og rummer blandt andet en 3D-model af området.

Børn og voksne kan også bygge deres egne idéer til Flodbyens bygninger med LEGO.

Udstillingen på Kulholmsvej er åben alle ugens dage fra klokken 8 til 20 og kræver ingen forudgående aftale.