Et fornemt mål af chilenske Dario Osorio sikrede i går FC Midtjylland en sejr på 1-0 på hjemmebane over Randers FC i Superligaen.
Det var ellers ikke nogen prangende præstation for FCM – og særligt i anden halvleg havde Randers flere gode muligheder på omstillinger.
FCM kontrollerede kampen, men det var skuffende, hvad midtjyderne fik kreeret med bolden.
Midtjyderne slap med skindet på næsen og er efter fire kampe fortsat ubesejret i Superligaen med ti point.
Randers FC er på 9. pladsen med 4 point for fem kampe.