Gemte kokain i underbukserne

En patrulje, der gik rundt i nattelivet i Randers, fik natten til fredag øje på en synligt narkopåvirket mand, der stod foran en beværtning på Storegade.

Den 21-årige mand fortalte, at han havde taget kokain, og da betjentene visiterede ham, viste det sig, at han havde gemt en mindre mængde kokain i underbukserne.
Det blev beslaglagt, og den unge mand blev sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer.