Bevaringsudvalg siger nej til nedrivning

Bevaringsudvalget i Randers vil ikke anbefale, at det bevaringsværdige stuehus på Gl. Viborgvej 186 i Tånum rives ned.

Udvalget vurderer, at den omkring 19 fag lange bindingsværksbygning er markant i landsbymiljøet og fortsat er i en stand, der gør den værd at bevare.

Derfor opfordres forvaltningen til at gå i dialog med ejeren om mulighederne for bevaring.

Det besluttede udvalget på det netop afholdte møde.