Randers kan blive del af HjerneTryg Alliance

Sundheds-, Idræts- og Kulturudvalget i Randers behandler i denne uge en sag om kommunens mulige tilslutning til HjerneTryg Alliance.

Partnerskabet arbejder for at forebygge stroke og øge borgernes kendskab til symptomer og hurtig behandling.

I 2024 blev 159 borgere i Randers ramt af stroke, og mange kom sent på hospitalet.

En tilslutning vil blandt andet indebære lokale sundhedstjek, oplysning om risikofaktorer og et årligt arrangement med fokus på forebyggelse – og bliver uden økonomiske omkostninger for kommunen.