Motorcyklist stjal vare og kørte ind i ansat

En 20-årig mand blev onsdag anholdt efter et røveri i en forretning på Marsvej i Randers SØ.

Ifølge Østjyllands Politi tog manden en vare uden at betale og kørte derefter ind i en ansat, som ikke kom til skade. Manden stak af på en motorcykel, men politiet fik senere øje på ham i Lerbjerg i Favrskov Kommune.

Han undslap igen, men kort efter blev politiet kaldt ud til en motorcyklist, der var kørt galt på en mark.

En hundepatrulje fandt frem til den 20-årige, som blev anholdt og sigtet for røveri.