Sydbank belønner kunstforening

Randers Kunstforening får en kontant belønning fra Sydbank, der i dag overrækker pengene i anledning af foreningens 175-års jubilæum.

Især kunstprojektet ”I LOVE RANDERS” har udløst belønningen, men banken fremhæver også foreningens mangeårige engagement og evne til at føre kunsten ud i byen.

Projektet præsenteres fra 8. til 29. august med ni samtidskunstnere med tilknytning til Randers.

De skaber stedsspecifikke værker i blandt andet tomme og fungerende butikker og i Helligåndshuset.

Belønningen overrækkes klokken 16 ved RANDERS-skiltet ved Nordhavnen.