Izzo ønsker klubskifte

Foto: Randers FC

Det var Jannich Storch, der vogtede målet, da Randers FC i aftes indledte den nye sæson med at spille 1-1 med Silkeborg.

Den normale førstemålmand Paul Izzo var ikke med, da australierens ’fremtid i klubben i øjeblikket afklares’.

Ifølge fodbolddirektør Søren Pedersen har Izzo et ønske om at komme til en anden klub på et eller andet tidspunkt.

– Der bliver afsøgt nogle muligheder, men det er ikke sådan, at der ligger et konkret tilbud på mit bord, eller at vi er tæt på noget, så der kan nemt gå noget tid endnu, siger han til Viaplay.