Forslag til midtbyplan godkendt

Randers Byråd har nikket ja til, at der laves en ny fysisk plan for midtbyen.

Planen skal give et overblik over de igangværende projekter og helt konkrete forslag til, hvordan der fysisk kan skabes en levende midtby med udgangspunkt i bylivet, handelslivet og bosætningen i fremtiden.

Kommunen sætter derudover arbejdet med at hyre et eksternt rådgiverteam i udbud.

Sideløbende udarbejdes en opdateret lokalplan, så reglerne for blandt andet bygningsbevaring og omdannelse af erhverv til boliger passer til de nye ønsker for bymidten.

Borgerne og det lokale erhvervsliv vil blive inddraget undervejs i processen.