Simulationscenter er ikke grebet ud af den blå luft

Foto: Arkitektfirmaet P+P

Det er ikke kommet ud af det blå, at Randers nu vil huse landets første simulations- og konferencecenter til Forsvaret.

Det oplyser borgmester Rosa Lykke Yde i en pressemeddelelse.

”Vi har gjort os umage for at komme med et seriøst bud på det, som Forsvaret efterspørger. Forslaget bygger på de bedste erfaringer fra Norden og Europa. Samtidig er det udviklet gennem tæt dialog med Forsvaret og øvrige aktører i totalforsvaret, herunder Politi, beredskab og hjemmeværn,” siger Rosa Lykke Yde.

Ifølge borgmesteren er det Randers’ bidrag til det samlede forsvar af landet.

Det nye center skal etableres på en del af den eksisterende kaserne i Randers.