Korby Randers inviterer til en hyggelig eftermiddag med fællessang søndag den 9. august klokken 15.00 på Skovbakken.
Korby Randers har bedt to markante Randers-borgere om at vælge nogle sange, der betyder noget for dem personligt – og gerne krydre valget med en lille historie eller anekdote.
I år bliver det politisk analytiker og debattør Louise Brown samt leder af Operaen i Randers og byrådsmedlem Christian Koudahl Bach, der skal stå for sangvalget.
“Gennem min barndom og ungdom har jeg sunget i kirkekor, skolekor og også været med i et par bands,” fortæller Louise Brown.
Christian Koudahl Bach har altid været glad for musik. Fra hans fodboldtid skal vi synge Queens “We are the Champions”, og hans politiske engagement manifesteres med Per Dichs “Sådan er kapitalismen”.
Arrangørerne opfordrer til, at man medbringer en klapstol, pude eller et tæppe.