Otte projekter får støtte til at fortælle vores fælles historie

Otte projekter får nu støtte til at formidle Danmarks historie – fra jernalderen til Den Kolde Krig.

Sparekassen Kronjylland har uddelt 254.000 kroner til initiativer, der skal gøre historien mere levende og tilgængelig.

Der er blandt andet 50.000 kroner til Kommandocentralen Randers, der driver en bunker og kommandocentral fra den kolde krig og Godtfolk i Mariager, som opstiller en række små bronzeskulpturer i bybilledet af afdøde personer, der har været med til at forme byen

Også Museumsforeningen for Ebeltoft og Omegn får del i pengene med 34.000 kroner. Her skal midlerne gå til vejvisersten på Mols og i Syddjurs.