Ændringer i topledelsen hos Randers FC

Foto: Randers FC

Fra den 1. juli sker der ændringer i topledelsen hos Randers FC.

Klubbens nuværende salgs- og marketingchef Morten Hørby bliver ny kommerciel direktør og skal fremover stå i spidsen for udviklingen af klubbens kommercielle aktiviteter.

Samtidig får fodbolddirektør Søren Pedersen mulighed for at fokusere endnu mere på det sportslige område.

Morten Hørby har været i klubben i ni år og har blandt andet arbejdet med sponsorer og samarbejdspartnere.

Dermed består den fremtidige direktion i Randers FC af fodbolddirektør Søren Pedersen, økonomidirektør Henrik Jørgensen og ny kommerciel direktør Morten Hørby.