Ny spillertrøje lanceres i Randers ved kampen mod Notts County

Randers FC logo

Randers FC lancerer snart sin nye hjemmebanetrøje i forbindelse med en særlig dag på Cepheus Park.

Det er den 14. juli, hvor klubben spiller venskabskamp mod engelske Notts County – der er verdens ældste professionelle fodboldklub.

Kampen bliver den første, hvor Randers FC-spillerne løber på banen i den nye trøje, som lanceres i samarbejde med SPORT 24.

På stadion bliver der samtidig aktiviteter for hele familien, og publikum får mulighed for at møde spillerne i forbindelse med arrangementet.