RFC bekræfter: Abdirahman solgt til Sønderjyske

Foto: Randers FC

Nu er det ganske vist: Efter tre år i Randers FC har klubben solgt assistenttræner Fatah Abdirahman til Sønderjyske. Her skal han være ny cheftræner.

Siden 2023 har Abdirahman været en del af trænerteamet omkring Superliga-holdet og har tidligere været ungdomstræner i klubben.

Cheftræner Rasmus Bertelsen er ærgerlig over at miste en god kollega men er samtidig glad på Abdirahmans vegne over, at han nu tager næste skridt i karrieren som cheftræner i Superligaen.

Randers FC har modtaget en økonomisk kompensation som en del af aftalen – men oplyser ikke hvor meget.