70’er-rocken genopstår på Tante Olgas Scene

Torsdag den 13. august klokken 20.00 og igen klokken 21.30 blæser tribute-bandet Heep Purple gang i Tante Olgas Scene med de absolut største klassikere fra to af 70’er-rockens absolut sværvægtere, Uriah Heep og Deep Purple.

Musikken, der var med til at definere den tidlige heavy rock omkring 1970, lever i bedste velgående, og denne aften vækkes den til live med ultimativ respekt og nerve.

Med de klassiske Marshall-forstærkere i ryggen, kraftfulde trommer, stærke vokaler og det ikoniske brølende Hammond B3-orgel rammer bandet den helt rigtige nerve fra dengang, rocken for alvor var rå.

Der er fri entre til koncerten.