53-årig kvinde varetægtsfængslet

En 53-årige kvinde er i dag blevet varetægtsfængslet i fire uger i surrogat på psykiatrisk afdeling.

Hun er sigtet for flere forhold af vold i forbindelse med en episode fra mandag aften.

På et bosted i Ørsted hældte hun benzin udover en ansat og forsøgte derefter at sætte ild til vedkommende med en lighter.

Kvinden blev anholdt i morges på psykiatrisk afdeling på hospitalet i Randers i forbindelse med politiets efterforskning af sagen.

Hun nægter sig skyldig og tog forbehold for at kære kendelsen om varetægtsfængsling til landsretten.