I dag fremstiller Østjyllands Politi en 37-årig mand i grundlovsforhør ved Retten i Randers.
Han er sigtet for overtrædelse af våbenloven og trusler.
Den 37-årige mand blev anholdt i går sidst på eftermiddagen i Randers.
Forinden havde politiet fået flere henvendelser om, at en mand iklædt skimaske og brun vest optrådte truende og aggressivt overfor flere borgere i Randers midtby.
En politipatrulje fik kontakt til den 37-årige mand, og da han blev visiteret, fandt politiet også en større kniv.
Han blev anholdt på stedet, oplyser Østjyllands Politi.