37-årig sigtet for spirituskørsel

En 37-årig mandlig bilist blev fredag nat standset af en patrulje fra Østjyllands Politi på Randersvej i Randers.

Patruljen skønnede, at bilisten var under påvirkning af alkohol.
Han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel og fik udtaget en blodprøve, der skal fastlægge promillen.