Gennem flere måneder har en 30-årig mand skabt stor utryghed for sine naboer og for erhvervsdrivende i Vestergade. Blandt andet ved at stå på gaden og råbe alskens skældsord og andre ubehageligheder.
Det skriver TV 2 Østjylland, der både har været i kontakt med naboer og manden selv.
Overfor mediet fortæller nabo Michelle Pedersen, at hun er utryg ved mandens adfærd, som hun har oplevet et par gange om ugen siden december.
Ifølge hende og flere andre beboere i Vestergade har der også været voldelige sammenstød med forbipasserende. Politiet bekræfter, at de flere gange har været i kontakt med manden.