En 20-årig mand er i dag blevet fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Randers, sigtet for forsøg på manddrab.
Ifølge Østjyllands Politi skal han onsdag eftermiddag have stukket en 79-årig kvinde i halsen med en kniv i en butik i Ebeltoft.
Episoden fandt sted omkring klokken 15.25, og den mistænkte blev anholdt kort efter.
Kvinden pådrog sig flere snit- og stiksår, men er ikke i kritisk tilstand.
Den 20-årige mand blev varetægtsfængslet i 4 uger i surrogat på en psykiatrisk afdeling.