19-årig gik i politiets fælde

Betjente fra Østjyllands Politi tog tirsdag kontakt til en profil, der udbød kokain til forskellige priser på beskedtjenesten Telegram.

De lod som om, de var købere, og der blev lavet en aftale om at mødes et sted i Randers.

Her stod betjentene klar til at modtage sælgeren, men da han kom kørende, opdagede han politiet og stak af.

Manden, der er 19 år, blev dog anholdt kort efter.

Han havde korrespondancen fra Telegram på sin telefon og blev sigtet i sagen.