Lørdag den 5 september holder Randers Fritidscenter Åbent Hus i anledning af 150-års dagen for indvielsen af bygningerne i Randers Fritidscenter – det tidligere Håndværkerforeningens hus på Vestergade 15.
Huset rummer mange historiske aktiviteter med besøg af hele tre konger gennem tiden.
Huset ejes i dag af kommunen og rummer hvert år 120 forskellige foreninger som brugere.
På dagen kan du få en kop kaffe og et stykke kage, mens du ser huset og den gamle teatersal og hører om husets historie, udvikling og aktiviteter. Der vil også være filmfremvisninger om huset samt musikunderholdning i løbet af dagen.
Der er åbent mellem klokken 9.00 og 17.00