125 nye parkeringspladser åbner i dag

Randers Kommune åbner i dag for 125 parkeringspladser på Gasværksgrunden ved siden af Lidl på Jernbanegade.

Der er kun adgang til parkeringspladsen via indkørslen fra Jernbanegade.

Gennemkørsel til Regnskovens parkeringsplads bliver først mulig, når hele pladsen igen åbner om et par uger, oplyser Randers Kommune.

Det er arbejdet på den asfalterede parkeringsplads på Gasværksgrunden, der nu skal færdiggøres, og de resterende parkeringspladser forventes at være klar senest den 31. maj.